Visdomstænder – hvad er de, og hvad kan de?


De fleste af os har hørt forfærdelige historier om, hvor slemt det var at få fjernet visdomstænder. Men hvad er egentlig visdomstænder, og er de virkelig så slemme at få fjernet som folk påstår?

Visdomstænder er reelt set blot et levn fra fortiden, fra stenalderen og jernalderen, helt tilbage i de tider, hvor menneskets kost var langt mindre forarbejdet og mere grov og krævende at tygge end den er i dag. Dengang var vi menneskers kæber og munde større, og vores tandsæt kraftigere, så vi kunne tygge vores føde på behørig vis. Visdomstænderne var dengang vores rigtige hjørnetænder, tænder vi kunne bruge til at tygge med. Men som tiden gik, blev menneskets føde mere forfinet og forarbejdet, og som konsekvens blev vores munde og kæber gradvist mindre, da vi ikke havde brug for store og kraftige kæber længere. Visdomstænderne fik mindre og mindre plads og blev til sidst overflødige i tandsættet, da der ikke længere var plads til dem i vores munde. Nogle mennesker udvikler ikke alle, eller kun få af deres fire visdomstænder, og det virker sandsynligt, at vi om et par tusinde år mere slet ikke har visdomstænder længere.

visdomstænder

I dag er vi dog stadig mange, der opleve at få problemer med netop visdomstænderne. De fleste af os har op til fire visdomstænder, én i hver side af kæben i både over- og undermund. Da de reelt set er overflødige fortidstænder, som vi ikke længere hverken har brug for eller plads til i munden, bryder de normalt ikke frem med resten af tænderne i 12-års alderen, men bliver så at sige liggende skjult i tandkødet. Hos nogle mennesker bryder de aldrig frem, og her er det vigtigt, at ens tandlæge regelmæssigt tager røntgen billeder for at tjekke, at de skjulte visdomstænder, hvis de altså er dannet, ikke skaber problemer nede i selve tandkødet. Hos andre bryder visdomstænderne frem i de sene teenageår og i 20erne. I disse tilfælde skal de fjernes, men det kan være en mere eller mindre besværlig proces. Hvis de er fuldt frembrudte, er behandlingen simpel nok, så kan de nemlig trækkes ud som almindelige tænder. Hvis de kun bryder halvt frem, kan de til gengæld genere ved at give tandkødsbetændelse, og så skal de fjernes ved kirurgisk indgreb. Dette kan flere tandlæger hjælpe med både i Silkeborg og andre større byer. Det kan føles som et voldsomt indgreb, men med rette smertelindring er det en skånsom procedure.

Tandlæge Morten Skov Hansen
Fredensgade 20
8600 Silkeborg
Tlf:  86 81 16 76

Hvornår skal tandlægen operere?
Tryghed hos tandlægen sikrer vellykket behandlingsforløb

Leave a Reply

Your email address will not be published / Required fields are marked *