Sådan undgår du huller i tænderne


Caries opstår ved, at madrester får lov til at sidde på tænderne i lang tid. Når det sker omdanner madresterne sukker til syre. Når syre får lov til at sidde på tænderne, begynder det at ætse i emaljen. Hvis syre er tilstede på tanden længe nok, ætser den så meget i tanden, at man kan se det – der er altså opstået et hul.

Huller i tænderne (også kaldet caries) opstår som regel ved dårlig mundhygiejne eller en hyppig indtagelse af fødevarer med et højt syreindhold.

Caries kan give smerter i tænderne, især i forbindelse med sure og søde smage eller ved ekstrem kulde og varme. Et hul kan opstå fra det øjeblik, du får din mælketand og resten af dit liv.

forebyggelse mod caries

Hvordan kan man forebygge caries?

Caries (et hul i tanden) kan forebygges ved god mundhygiejne. Det handler først og fremmest om konsistent tandbørstning. Hvis du i tvivl om din tandbørstning er optimal, får du her, i samarbejde med Tandlæge Team Lindberg, de 4 vigtigste ting at huske, når du børster tænder.

1. Børst i mindst 2 minutter – Hver tandbørstning skal vare mindst 2 minutter. Du skal børste dine tænder to gange om dagen, vigtigst er det, at børste inden du går i seng. Du kan godt børste en tredje gang (eksempelvis efter frokost), men ikke mere end det, da du risikerer at slide emaljen på tænderne.

2. Børst alle tandens overflader – Husk at en tand er 5 overflader, der alle skal børstes. Fladerne i mellem tænderne kan være svære at nå med tandbørsten. Det kan derfor være en god idé også at anvende tandtråd.

3. Brug en blød tandbørste – Mange tror, at en hård børste gør tandbørstningen bedre og mere effektiv, men det gør den faktisk ikke. Den optimale tandbørste er mellem-blød og skal skiftes ca. hver 3. måned.

4. Børst med små bevægelser  – Du skal ikke børste med store lange bevægelser og ramme halvdelen af dit tandsæt med et ryk. Faktisk skal du bevæge børsten i små cirkulære bevægelser ved hver enkelt tand.

Hvad gør jeg hvis jeg har mistanke om et hul?

Hvis du tror eller kan se et hul i en af dine tænder, skal du booke en tid hos din tandlægeklinik i Lyngby eller resten af landet. De kan nemlig undersøge dine tænder og identificere huller. Det kan også være en god idé at besøge din tandlæge, hvis du oplever smerter i en eller flere af dine tænder, da det ofte skyldes caries.

Tandlæge Team Lindberg
Lundtofteparken 83 st th.
2800, Kgs. Lyngby
Tlf: 45 87 99 35

Søger du en ny tandlæge i København?
Hvornår skal tandlægen operere?

Leave a Reply

Your email address will not be published / Required fields are marked *