Vedligeholdelse af mundhygiejne


For at undgå problemer i munden med såvel tænder som tandkød, og i øvrigt andre sygdomme i mundhulen, er det vigtigt at aflægge regelmæssige besøg hos tandlægen. Men det er lige så vigtigt, at du selv tager fat og holder din mund ren. I den forbindelse har vi søgt rådgivning hos den erfarne tandlæge på Vesterbro Tandklinikken Stine Elkjær, som i denne artikel vil fortælle lidt nærmere om, hvad man rent faktisk selv kan gøre. Ifølge Stine Elkjær er vil manglende rengøring af tænderne fører hurtigt til en række problemer, lige fra dårlig ånde over caries til tandkødsbetændelse. Madrester skal fjernes fra tænderne, og fra mellemrummene mellem tænderne, og tændernes overflade skal holdes glat og hel. Tandbørsten bør anvendes to gange dagligt, og enten tandtråd eller tandstikkere et par gange om ugen som supplement. Tandlægen kan vejlede dig i korrekt brug af redskaberne.

Tandbørsten
Hvis tandbørsten er for hård, risikerer man at beskadige tandkødet. Tandbørsten bør således være blød og desuden med et lille børstehoved, eventuelt et børstehoved der spidser ind fortil. Tandbørsten må ikke være for stor, da den i givet fald ikke kan komme ordentligt ind til de bagerste tænder. Børst tænderne i bløde cirkelbevægelser og giv dig god tid. To minutter to gange dagligt uden hastværk, hvor du grundigt arbejder med alle tænder og også gerne et par støg på tungen. Har du forudgående problemer med tænder eller tandkød kan særlig rengøring være nødvendig. Tandlægen vil i givet fald instruere dig i de relevante fremgangsmåder.

 

tandbørste

 

Tandpastaen
Der findes som bekendt et hav af tandpastaer og andre ‘rengøringsmidler’ til mundhulen. Smag og behag er forskellig, og om man vælger det ene eller andet mærke i tandpasta, kan i princippet være underordnet, men dog ikke helt ligegyldigt. Det er især vigtigt, at tandpastaen indeholder fluor. Fluor styrker tandemaljen og beskytter således mod syreangreb på tænderne, angreb som fører til caries. Tandpasta med fluor kan endda til dels reparere beskadiget tandemalje, sådan at emaljen genskabes og man undgår caries. Voksne bør bruge cirka 2 cm tandpasta ved hver tandbørstning, mens det tilrådes, at børn bruger knap det halve, en mængde som en lillefingernegl.

Andre midler
Som angivet er det vigtigt, at tandpastaen indeholder fluor, idet fluors effekt i forhold til at styrke tandemaljen er veldokumenteret. Heraf følger, at tandpastaer uden fluor ikke kan anbefales, uanset hvad disse tandpastaer måtte indeholde af andre substanser, eksempelvis urteudtræk og lignende. I vores tandlægeklinik placeret på Vesterbro, anbefaler vi ikke mundskyllemidler til almindelig brug. Det skyldes, at kun i særlige tilfælde kan tandlægen anbefale patienter at bruge mundskyllemiddel, hvorimod det til raske mennesker er unødvendigt, sandsynligvis endda skadeligt på sigt dagligt at bruge mundskyllemiddel. Fluortandpasta er nok.

 

Tandklinikken Stine Elkjær
Åboulevard 7
1635 København V
TLF: 3535 7568

At finde en kosmetisk tandlæge vil få dig til at smile langt mere selvsikkert
Tandproblemer hos de ældre

Leave a Reply

Your email address will not be published / Required fields are marked *